Attraktiv mulighed for at overtage veldrevet virksomhed med stærkt potentiale
– også god mulighed for medejerskab.
Her er en rigtig god mulighed for at overtage en veldrevet virksomhed med en lang historik inden for udvikling og levering af egne kvalitetsprodukter til et nichemarked i ride- og hestesportssegmentet.
Virksomheden er beliggende i Jylland og råder over egne produktions- og montagefaciliteter. Den opererer i et attraktivt nichemarked og producerer sine egne produkter, primært til det danske, svenske og norske marked.
Virksomheden har en stærk markedsposition og høj brandgenkendelse, hvilket er et resultat af en kundeorienteret tilgang. Fokus på kundetilfredshed sikrer levering af kvalitetsløsninger og langvarige kundeforhold.
Organisationen er erfaren og velfungerende med klare, strukturerede processer. Der er et markant vækstpotentiale, både i de eksisterende markeder og gennem ekspansion til nye geografier og kanaler – særligt med en strategisk ejer i ryggen. Direktøren i virksomheden vil gerne fortsætte 5-7 år sammen med en køber/investor/medejer.
Med en struktureret drift og en erfaren organisation er der et betydeligt vækstpotentiale under den rette ejerkreds. Virksomheden har gennem årene udvist stabil indtjening med et EBITDA-niveau på 3-4 millioner DKK. Er stiftet i 1980 èrne.
| Produktudbud: | Udstyr og løsninger til ride- og hestesportsmarkedet |
| Omsætning/ EBITDA: | Ca. 20 Mio. DKK / 3-4 M.DKK. |
| Antal medarbejdere: | 12-15 |
| Lokation: | Jylland, Danmark – |
| Branchekode: | 251200 – Fremstilling af metalkonstruktioner og dele heraf |
Veletableret brand med stærkt omdømme
Virksomheden har gennem mange år opbygget en stærk position i markedet med høj troværdighed og stor genkendelighed blandt kunder og samarbejdspartnere.
Tætte og langvarige kunderelationer
En loyal og tilfreds kundekreds, hvor tillid og kvalitet har skabt solide og vedvarende relationer – et væsentligt fundament for stabil indtjening og fremtidig vækst. B2B og B2C kunder.
Attraktivt marked med godt vækstpotentiale
Ride- og hestesportssegmentet udviser stabil efterspørgsel og indeholder muligheder for vækst gennem produktudvidelser, geografisk ekspansion og digitalisering. Også nye produktmuligheder.
God og stabil økonomi
Dokumenteret indtjening og solid drift med EBITDA-niveau på 3–4 mio. DKK. Virksomheden fremstår med en god platform for skalering.
Kundeorienteret organisation
En erfaren og fleksibel organisation med korte beslutningsveje og stor evne til at tilpasse sig kundebehov – en vigtig konkurrencefordel i et specialiseret marked.
Ref. nr. Å1140.
Fortrolig henvendelse rettes til: Gunnar Carlsen, T:4018 9299.
Fortrolig Kontakt pr. mail.
Se “Køb af virksomhed”
Tilbage til > Virksomheder til salg!
