Maskinfabrik til salg

Maskinfabrik til salg. I attraktiv niche

Virksomheden er en veldrevet maskinfabrik med en moderne maskinpark, herunder flere CNC‑maskiner. Den er kendt for høj kvalitet, stabile leverancer og loyale kunder.
Der arbejdes primært som underleverandør til en bred kundekreds inden for rehab, landbrug, fødevareindustri, transport, kemi samt sport og fritid – hvilket giver en mere solid risikoprofil.
Derudover har virksomheden et eget produkt med stort vækstpotentiale.

Nøgletal og kapacitet
Virksomheden har en omsætning på 10–15 mio. kr. og et EBITDA på omkring 2,0 mio. kr. Den beskæftiger 9–10 medarbejdere og råder over en betydelig overskudskapacitet i både maskiner og lokaler – helt op til 100%. Det betyder, at en vækst kan gennemføres uden større investeringer. En omsætningsstigning på ca. 20% vurderes at kunne løfte EBITDA med omkring 800 tkr.

Drift og organisation
Driften er effektiv og stabil, og de stærke processer har bidraget til en markant styrket konkurrenceevne. Virksomheden er ISO 9001:2015 certificeret, hvilket gør både ejerskifte og den videre drift enkel og struktureret. Den nuværende ejer vil sikre en grundig overdragelse af drift, kunder og knowhow.

Marked og kunder
Virksomheden fungerer i dag primært som underleverandør, men har samtidig et eget produkt, der er klar til skalering og eksport. Kundebasen er bredt sammensat, og den største kunde udgør kun 10–15% af omsætningen. Markedet er kendetegnet ved stabil efterspørgsel i et nicheområde, hvor det kræver meget at etablere sig som ny aktør. Virksomheden vurderes desuden at have en markedsdækning på omkring 5%.

Beliggenhed
Virksomheden er beliggende i Østjylland, hvor der er gode muligheder for både rekruttering og logistik. Den kan om ønsket flyttes til en anden placering.

Køberprofiler
En oplagt køber kan være en anden maskinfabrik med supplerende kompetencer. For en sådan virksomhed vil der være gode synergier at hente – både i markedsføring, mersalg og krydssalg, administration og kapacitetsudnyttelse. En strategisk køber vil kunne styrke sin markedsposition, udvide sin produktportefølje og samtidig opnå omkostningsfordele.

Virksomheden er også en god mulighed for en privatperson med ledererfaring og kendskab til branchen. Her får en ny ejer mulighed for at overtage en veldrevet virksomhed med stabile kunder, stærke relationer og et eget produkt med stort potentiale. Det gør virksomheden særligt interessant for en køber, der ønsker at blive selvstændig på et solidt og gennemprøvet fundament.

Ref.nr. Å1144. Fortrolig henvendelse rettes til: Gunnar Carlsen, T:4018 9299.
Eller via fortrolig mail.

Tilbage til “Virksomheder til salg”