Bedre pris for din virksomhed -via salgsmodning
Med en målrettet salgsmodning bliver din virksomhed mere attraktiv for potentielle købere, og du øger samtidig muligheden for at opnå en bedre salgspris.
Salgsmodningen betyder også, at du som virksomhedsejer står meget stærkere, når salgsprocessen går i gang. Det sparer både tid og omkostninger og du har et langt bedre overblik over hele forløbet.
For ejerledede virksomheder giver salgsmodning desuden en vigtig tryghed for familien. Skulle ejerlederen blive ramt af sygdom, kan en salgsproces hurtigt sættes i gang, og virksomheden vil stadig fremstå attraktiv og salgsklar.
Styrk din virksomhed – før salget
I salgsmodningen identificeres en række forhold, der kan styrkes – blandt andet gennem en SWOT-analyse, som tydeliggør virksomhedens styrker, svagheder, muligheder og trusler. En ABC-analyse viser, hvilke produkter og kunder der er mest og mindst rentable, og hvor der kan optimeres.
En finansiel gennemgang bør også indgå, så virksomheden står så stærkt som muligt både driftsmæssigt og økonomisk. Alt dette bidrager til at styrke virksomhedens indtjening og samlede værdi frem mod et salg.

Virksomhedsanalyse og tidsplan
En grundig virksomhedsanalyse afdækker virksomhedens styrker, svagheder, muligheder og trusler — og ikke mindst de skjulte værdier, som ofte først kommer frem ved en systematisk gennemgang. Formålet er at skabe et endnu stærkere økonomisk fundament og forbedre virksomhedens indtjening frem mod et salg.
Analysen identificerer også forhold, der senere vil kunne vanskeliggøre en salgsproces, så de kan håndteres i god tid. Samtidig udarbejdes en realistisk tidsplan for et kommende virksomhedssalg, så du ved præcis, hvilke skridt der ligger foran dig.
Alt i alt gør processen virksomheden mere attraktiv for flere potentielle købere og skaber et klart overblik over, hvem de relevante køberemner kan være.
Bedre pris for virksomheden gennem målrettet salgsmodning
En grundig salgsmodning øger sandsynligheden for en bedre pris for virksomheden og mindsker samtidig risikoen for unødig beskatning ved et salg. Det handler blandt andet om at sikre den rette selskabsstruktur i forhold til netop din situation.
Vi gennemgår også, om virksomhedens balance kan optimeres — eksempelvis ved at udtage bygninger eller overskydende kapital, så virksomheden fremstår mere fokuseret og attraktiv for en køber. Samtidig er det vigtigt, at regnskaberne er retvisende og giver et klart billede af driften.
Målet er, at du som virksomhedssælger er velforberedt, når salgsprocessen går i gang. Det sparer både tid og omkostninger og reducerer ofte behovet for omfattende garantier og sikkerhedsstillelser.
Interne forhold
Mange virksomhedssælgere vil også gerne sikre medarbejderne så godt som muligt ved salg af virksomheden. Hertil en meget stor fordel, hvis der er uddelegeret ansvar til medarbejderne omkring kunder, produkter, procedurer og arbejdsgange.
Sikre at en virksomhedskøber får tilført den rette viden om din virksomhed, herunder meget gerne en beskrivelse af knowhow, arbejdsgange, procedurer og lignende.
Kunder og leverandører.
Arbejde med at forbedre kunderelationerne, det vil også have stor værdi en virksomhedskøber. Også leverandørerne er vigtige, så af stor betydning at der er rigtig gode relationer til leverandørerne.
Så er du godt på vej til at styrke din virksomhed!
Tjekliste til salgsmodning af virksomhed
Procesoptimering: Identificer ineffektive processer og skær de unødvendige væk. Ofte gælder Paretos 80/20 regel. 20 % af produkter og processer giver ofte 80% af bidraget mv. Foretag også en ABC analyse af produkter og kunder mv.
Fokuser på at gøre arbejdsgange mere effektive, så virksomheden fungerer endnu mere gnidningsløst.
Regnskabsanalyse: Gennemgå virksomhedens regnskaber grundigt. Overvej nøgletal som:
Afkastningsgrad: Hvor godt udnyttes virksomhedens investeringer?
Overskudsgrad: Hvad er overskuddet i forhold til omsætningen?
Aktivernes omsætningshastighed: Hvor hurtigt omsættes aktiverne?
Egenkapitalens forrentning: Hvordan forrentes ejernes investering?
Erhvervsjura: Sørg for, at alle kontrakter og aftaler er ajourførte og godkendt at juridisk ekspert. Vurder eventuelle retssager, tvister eller forpligtelser, der kan påvirke virksomhedens værdi mv.
Finansiel optimering.
Herunder en gennemgang af Lagre, Debitorer, Leverandører, Driftsmidler og Bygninger. Her nogle få eksempler!
Lagre: Kan lagrene reduceres, Kan dårligt sælgende varer udfases mv.,
Debitorer: Hurtigere fakturering, kortere betalings frister mv.
Leverandører: Længere betalingsbetingelser, forbedre aftale med leverandører, Kan hurtigere leveringstider reducere vort eget lager mv.
Driftsmidler/maskiner: Bruge underleverandører til opgaver med lille belægning og lav avance, Salg af overskydende kapacitet mv.
Bygninger: Har I fremlejeretten til lejede bygninger, og hvor hurtigt kan lejemålet opsiges? Ved ejede bygninger: Kan evt. lån med fordel omlægges. Kan lokaler udnyttes bedre / evt. overskydedne plads udlejes, Kan sale og leaseback modellen bruges. Lette en købers kapitalbehov.
Finansiering: Overvej, hvordan køberen kan finansiere købet. Er der behov for ekstern finansiering eller egenkapital? Vurder virksomhedens gældsniveau og rentebetalinger.
Dette er eksempler på områder og punkter der bør tjekkes ved en salgsmodning af en virksomhed. Der er kun nævnt eksempler på indsatsområder. Husk, at det er en god idé at søge professionel rådgivning fra blandt andet en virksomhedsmægler når du vil gøre din virksomhed salgsklar. Held og lykke med processen!
